Sådan skal du sortere, hvis du bor i etageejendom

Hvis du bor i etageejendom, lejlighed eller rækkehus og deler affaldsbeholdere med andre, skal du sortere 10 slags affald og smide det ud i jeres fælles affaldsløsning.

Fra marts 2024 henter vi lidt flere slags affald der, hvor du bor. Den nuværende ordning med indsamling af restaffald, papir, pap, glas, hård plast og metal bliver udvidet. Fremover henter vi også madaffald, blød plast, mad- og drikkekartoner, tekstilaffald og farligt affald.

Tilpasset løsning for fællesløsninger

Du skal sortere de 10 slags affald hjemme hos dig selv og smide det ud i jeres fælles beholdere.

Hvordan den fælles affaldsløsning kommer til at se ud, kan være lidt forskelligt. Frem mod 2024 kontakter vi alle med fælles affaldsløsning for at afklare, hvordan løsningen skal indrettes fremover.

Det vil altid stå på fællesbeholderne, hvilke typer affald, du må smide i dem. Fælles affaldsløsninger bliver tømt efter aftale med den enkelte forening.

Din nye ordning begynder i 2024

Din nye affaldsordning træder i kraft fra marts 2024. Så snart, den fælles affaldsløsning, hvor du bor, er gjort klar, skal du begynde at sortere dit affald i 10 typer.

Pris og mulige tilkøb

Prisen på jeres fællesløsning afhænger af, hvor mange beholdere I har, og hvor ofte de bliver tømt. Du betaler typisk til den fælles affaldsløsning via huslejen. Har jeres fællesløsning brug for mere kapacitet eller hyppigere tømning, kan det tilkøbes.

Se gældende takster og tilkøbsmuligheder her.