Eternit og asbestaffald

Som kunde i Renosyd kan du bestille afhentning af bigbags på adressen hvor tagpladerne er, dog kun i Skanderborg og Odder Kommuner. Er det meget store mængder kan du hyre en vognmand der kører asbestaffaldet til deponering i vores Affaldscenter i Skårup, Oddervej 75.

Du kan også altid besøge vores genbrugsplads i Odder, eller Værdipark Skanderborg eller Ry hvis det handler om små mængder (her tager vi imod op til 200 kg). 

Klik her, og læs mere om besøg på genbrugspladsen

 

Vil du have afhentet asbest, så gør følgende

  • Køb og hent en bigbag hos Renosyd
  • Fyld den med asbestaffald – f.eks. asbestholdige tagplader eller eternittagplader.
  • Luk bigbag’en - løftestropperne må IKKE bruges til at lukke bigbag’en med.
  • Bestil afhentning når den er fyldt. Afhentning kan bestilles under 'ekstra service' i selvbetjening, eller ved at ringe til kundeservice.

Bestil senest fredag inden kl. 12.00, ugen før du ønsker afhentning.

  • Husk at stille bigbag’en på et plant underlag, ud til kørefast vej med 1 meters frirum rundt om bigbag’en og 10 m. frirum fra jorden og opefter af hensyn til kranbilen.
  • Renosyd henter bigbag’en på din adresse.

Klik her, og læs mere i folderen



Hvornår får jeg hentet min asbest bigbag?

Hvor køber jeg asbest bigbags?

Du kan købe dem i vores webshop og afhente enten på nærmeste genbrugsplads, eller i vores administration, Norgesvej 13 i Skanderborg, I administrationen kan du også købe dem direkte fra gaden.

Se åbningstider her

 

Pas på jer selv og på os

På asbest bigbag’en sidder to plastsnore til at lukke bigbag’en, når den er fyldt. Det er vigtigt, at snorene bruges til at lukke bigbag’en forsvarligt for at beskytte dig selv, dine ansatte og Renosyds medarbejdere mod asbeststøv.

Renosyd tager kun korrekt placerede og forsvarligt lukkede bigbags med retur. Hvis afhentning må afvises, fordi de nævnte krav ikke er opfyldt, så forbeholder Renosyd sig ret til at fakturere for ekstra servicekørsel i henhold til gældende prisliste. Det koster 732 kr./ekskl. moms pr. time.

 

Køb bigbags-sække eller bestil afhentning under 'ekstra services'