Vognmænd

Erhvervsmæssige transportører af affald skal lade sig registrere i det centrale Affaldsregister hos Miljøstyrelsen. Affaldsbekendtgørelsen skelner mellem to typer af transportører:

En transportør afhenter en virksomheds affald og transporterer det til et godkendt behandlingsanlæg. Ansvaret for, at affaldet er sorteret og behandles korrekt påhviler fortsat affaldsproducenten. Transportører skal ikke indberette data om affaldet. Denne pligt påhviler modtageanlægget. For at modtageanlægget kan afgive relevante og korrekte oplysninger til det centrale affaldsregister, skal transportøren som minimum kunne oplyse, hvem der er affaldsproducent, og hvilken type affald (EAK-kode) der afleveres, til modtageanlægget.

En Indsamler kan overtage virksomhedens ansvar for, at kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse forberedes til genbrug, genanvendes på et registreret genanvendelsesanlæg, eller anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse. Det åbner nye forretningsmuligheder for indsamleren, men der følger også nogle krav og pligter med. Indsamleren skal være optaget i det centrale Affaldsregister som godkendt indsamler. For at blive godkendt indsamler skal mindst én person med ledelsesansvar i indsamlingsvirksomheden have gennemgået uddannelse i at kunne forestå indberetning af data og miljømæssig forsvarlig håndtering af affaldet. Indsamleren skal indberette data til det centrale Affaldsregister.

Transportører af farligt affald har altid pligt til at føre register over transporteret mængde og type af farligt affald (EAK-kode), hvem der har produceret affaldet og afleveringsstedet. Registreret og dokumentationen for oplysningerne skal gemmes i mindst tre år. Transportøren skal afgive disse oplysninger efter anmodning fra Miljøstyrelsen eller kommunen (det vil i praksis sige kommunens miljøtilsyn). Oplysningerne skal med andre ord ikke indberettes fast én gang årligt, som de skulle tidligere, men transportøren skal kunne give de relevante oplysninger, når Miljøstyrelsen eller kommunen beder om det.

Hvordan indberetter jeg data?
I vores elektroniske værktøjskasse finder du en vejledning til registrering hos Miljøstyrelsen.

Renosyds affaldskonsulent hjælper gerne med vejledning i registrering og indberetning.

Renosyd
Søg:


Mest besøgte sider:
 
Velkommen
Dagrenovation
Åbningstider
Affald fra private
Genbrugspladser


Kviklinks:
 
Åbningstider
Affaldsplan 2010-2012
Afhentningskalender - Huske-på-service
Besøg
Blanketter
Fra Affald Til Værdi - Renosyds Blog
Spørgsmål og svar
Værktøjskasse


Sorter dit affald:
Indtast den affaldstype, du ønsker at skille dig af med i feltet nedenunder for at se, hvilke ordninger, du kan bruge. Tryk derefter på knappen vis.