Du kender miljøstationerne fra dit nabolag. Miljøstationer er pladser med containere til indsamling af papir og flasker. Det er vigtigt, at containerne kun bliver brugt til de to typer affald, fordi et helt læs af materialer ellers bliver ødelagt.
Papiraffald
Det papir, vi samler ind i miljøstationerne, bliver solgt til genbrug på papirfabrikkerne. Papiret forarbejdes til nyt avispapir, æggebakker, køkkenruller, toiletpapir, skrivepapir og meget andet. Derfor er det vigtigt, at du er kritisk med, hvad du smider i containeren.
Disse ting må ikke lægges i containeren, men skal smides ud som dagrenovation:
- Mælkekartoner
- Plastik
- Indpakningsfolie
- Sølvpapir
- Fedtet og vådt papir m.m.
Pap
Pap må ikke lægges i papircontaineren, men skal afleveres:
- På genbrugspladsen
- Til storskrald
- Til spejdere eller andre frivillige organisationer, såfremt de indsamler i dit område.
Glas
Glas er et værdifuldt genbrugsmateriale, og produktion og forarbejdning af glas er meget energikrævende og belaster vores miljø. Der er altså en god fidus at genbruge glas. De fleste hele flasker og glas bliver brugt igen, men også skårede glas og flasker kan smeltes om og genbruges.
De flasker og glas, du afleverer, skal være tomme og nogenlunde rengjorte, men må gerne have både etiketter og låg på.
Du skal dog være kritisk med hvilke typer af glas, du afleverer. De nedenstående typer af glas må ikke lægges i containeren, men skal afleveres på genbrugspladsen:
- Flasker og glas til medicin eller kemikalier
- Vinduesglas, bilruder og spejle
- Elpærer og lysstofrør
- Flasker med patentpropper
- Armeret glas
Husk at tage tomme papkasser og plastposer med hjem. Dem er desværre ikke plads til ved stationen. Vær med til at holde dit nabolag og miljøstationerne pæne.
Velkommen