Renosyd - for miljøets skyld
Siden er under opdatering
17. marts 2010

Renosyd - for miljøets skyld

Renosyds miljøarbejde:

Renosyd er certificeret efter ISO14001, der er en international standard for virksomheders arbejde med miljøstyring. Siden 2003 har vi haft certifikat på vores arbejde med miljøforholdene i forbindelse med administration, planlægning, håndtering og behandling af affald for interessent-kommunerne. Certifikatet dækker alle Renosyds aktiviteter og er udtryk for, at vi arbejder struktureret og aktivt med miljøforholdene og sikrer løbende forbedringer af vores miljøpræsentationer.
Læs mere om vores certificering her

I august 2005 blev Renosyd også EMAS registreret af Miljøstyrelsen. Det betyder blandt andet, at vores årlige miljøredegørelse skal leve op til en række krav om indhold og offentliggørelse.
Læs mere om EMAS-registrering her

Resultaterne af vores miljøarbejde kan du læse mere om i vores miljøredegørelse for 2008.

Renosyds miljøpolitik er:

At:

  • Have fokus på teknisk, økonomisk og miljøoptimeret drift
  • Forbedre miljøindsatsen gennem målsætninger, data og resultater
  • Være bedre end lovgivningen kræver
  • Forebygge og minimere gennem dialog
  • Skabe øget værdi af affaldet ved at involvere kunderne

Miljøpolitikken bliver til handlinger og holdninger

Vi omsætter hver dag Renosyds mission og vision til handlinger og resultater gennem strategier og politikker. Renosyds miljøpolitik beskriver, hvordan vi agerer i forhold til bæredygtighed og globale miljøudfordringer.

Renosyds arbejde med at sikre, at arbejdspladsen er et sikkert og attraktivt sted at være for medarbejdere og kunder, samt at vores serviceydelser udføres arbejdsmiljømæssigt forsvarligt, er formuleret i Renosyds arbejdsmiljøpolitik.

Helhed
Vi har vedvarende fokus på teknisk, økonomisk og miljøoptimeret drift, hvor der sker løbende forbedringer af væsentlige miljøforhold. Vi tænker fremsynet og helhedsorienteret såvel i den fysiske affaldshåndtering, som i måden (processer, samarbejdsformer og rammevilkår), vi håndterer affaldet på.

Forbedring
Vi evaluerer miljøindsatsen og muligheder for yderligere forbedringer med udgangspunkt i målsætninger, data og resultater, og bruger dette i vores fortsatte arbejde med at etablere nye ordninger, serviceydelser og behandlingsformer.  
Miljøkrav

Vi vil gøre mere end lovgivningen kræver, ud fra et fremsynet og helhedsorienteret fokus. Vi gør på den måde mere end blot at leve op til enkeltstående krav og regler.

Minimering
Vi arbejder med forebyggende indsatser og minimering af affaldsmængder gennem dialog med kunder, der ad den vej bliver en aktiv del af miljøindsatsen.

Involvering
Vi ser dialog, involvering og information med kunderne omkring affaldets værdi som vejen til øget bæredygtighed. 

Miljøpolitikkens betydning i forhold til kunder og samarbejdspartnere

Erhvervskunder

  • Vi styrker information, involvering og dialog gennem en offensiv rolle som aktiv samarbejdspartner på viden og praktik
  • Vi forpligter os til løbende forbedringer i samarbejdet, så vi kan tilbyde løsninger og serviceydelser på et fagligt bæredygtigt grundlag, - også med tanke på økonomien

Affaldssektoren

  • Vi bringer kompetencer og holdninger aktivt i spil, når det gælder samarbejde, videndeling og udvikling af samfundsrelaterede miljøopgaver
  • Vi er fremsynede i samarbejdet og deltager gerne i miljø-fora, der arbejder for styrket bæredygtighed
  • Vi arbejder med løbende forbedringer i vores egen produktion.

Kommunerne

  • Vi er forudseende og sikrer, at kommunerne kan leve op til nationale og internationale målsætninger og være på forkant med fremtidige krav
  • Vi arbejder med en helhedsorienteret tilgang til opgaverne, frem for blot at tilfredsstille enkeltstående regler og mål.
  • Vi deler viden, planlægger og skaber løsninger på dette grundlag.

Borgerne

  • Vi informerer og involverer systematisk om tiltag, løsninger og muligheder, som kan sikre større grad af bæredygtighed.
  • Vi er i aktivt samspil med borgerne, og vi ønsker at levere løsninger og service, der fremmer minimering af ikke-genbrugeligt affald og sikrer en større sorteringsgrad.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Renosyd
Søg:


Mest besøgte sider:
 
Velkommen
Dagrenovation
Åbningstider
Affald fra private
Genbrugspladser


Kviklinks:
 
Åbningstider
Affaldsplan 2010-2012
Afhentningskalender - Huske-på-service
Besøg
Blanketter
Fra Affald Til Værdi - Renosyds Blog
Spørgsmål og svar
Værktøjskasse


Sorter dit affald:
Indtast den affaldstype, du ønsker at skille dig af med i feltet nedenunder for at se, hvilke ordninger, du kan bruge. Tryk derefter på knappen vis.