
Renosyd siger farvel til sorte sække
Miljøstyrelsen har bestemt, at der fra og med 1. januar 2010 kun må bruges klare sække på alle landets genbrugspladser.
Erfaringer fra genbrugspladserne viser, at sorte sække ofte smides i containeren til brændbart - også selv om sækkens indhold egentlig skal sorteres yderligere eller endda slet ikke hører hjemme på genbrugspladsen.
Der ender også meget i bunken med haveaffald, som ikke hører hjemme deri. Det øger omkostningerne til at fremstille kompost af god kvalitet.
Dette er et landsdækkende problem, som er både økonomisk og miljømæssigt dyrt.
Desværre er Miljøstyrelsens regler ikke slået helt igennem, og der bliver stadig afleveret affald i sorte sække på genbrugspladsen.
I slutningen af august har Renosyd derfor haft ekstra folk på genbrugspladserne til at minde de besøgende om, at fra 1. september er det endegyldigt slut med sorte sække på genbrugspladsen.
Velkommen