Et undervisningsforløb om miljø og affald kan kombineres med et besøg hos os. Du kan komme på rundvisning på et eller flere af vore anlæg, eventuelt kombineret med en snak om affaldshåndtering i Danmark, herunder hos Renosyd.
Vi har også skoleklasser, der selv tager lidt forskelligt affald med, som vi kigger på og bagefter afleverer i de rigtige containere på genbrugspladsen. -Og vi er åbne for andre ideer...
Vi kan tilbyde besøg på:
- Kraftvarmeanlægget (Norgesvej 13, 8660 Skanderborg)
- Renosyds genbrugspladser
- Sorteringshal for batterier og papir&pap (Norgesvej 13, 8660 Skanderborg)
Rundvisninger og undervisning afhænger af elevernes alder, men vi har haft besøg i alle aldersgrupper. Vores erfaring er, at elever fra 2. klasse og opefter får mest ud af besøget.
Ring på 86525211 eller kontakt os på renosyd@renosyd.dk, så vi sammen kan planlægge et spændende besøg for jer!
Velkommen