Arbejdsmiljøpolitik

Renosyds arbejdsmiljøpolitik

Renosyd vil:

  • ­Have fokus på teknisk, økonomisk, arbejds- og miljøoptimeret drift
  • ­Forbedre arbejdsmiljøindsatsen gennem målsætninger, data og resultater samt regelmæssige runderinger
  • ­Være bedre end lovgivningen kræver
  • ­Forebygge og minimere risici gennem dialog og involvering af medarbejderne


Arbejdsmiljøpolitikken i praksis

Renosyds arbejdsmiljøpolitik beskriver Renosyds arbejde med at sikre, at arbejdspladsen er et sikkert og attraktivt sted at være for medarbejdere og kunder, samt at vores serviceydelser udføres arbejdsmiljømæssigt forsvarligt.

Helhed
Vi har vedvarende fokus på teknisk, økonomisk og miljøoptimeret drift. Dette gælder ligeledes for arbejdsmiljøforholdene, hvor der sker løbende forbedringer af væsentlige arbejdsmiljøforhold. Vi tænker fremsynet og helhedsorienteret såvel i den fysiske affaldshåndtering, som i måden (processer, samarbejdsformer og rammevilkår), vi håndterer affaldet på. Der afsættes de fornødne ressourcer til at gennemføre nødvendige afktiviteter.

Forbedring
Vi evaluerer arbejdsmiljøindsatsen og muligheder for yderligere forbedringer med udgangspunkt i målsætninger, data og resultater, og bruger dette i vores fortsatte arbejde med at etablere nye ordninger, serviceydelser og behandlingsformer. Vi gennemfører regelmæssige runderinger på driftsområderne for at sikre overholdelse af gældende regler og sætte fokus på optimeringsmuligheder. 

Arbejdsmiljøkrav
Vi vil gøre mere end lovgivningen kræver, ud fra et fremsynet og helhedsorienteret fokus. Vi gør på den måde mere end blot at leve op til enkeltstående krav og regler.

Dialog og involvering
Vi arbejder med forebyggende indsatser og minimering af risici gennem dialog med medarbejderne, der ad den vej bliver en aktiv del af arbejdsmiljøindsatsen.

Arbejdsmiljøpolitikkens betydning i forhold til medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder

Medarbejderne

-    Renosyd skal til stadighed være en sikker og attraktiv arbejdsplads. Dette opnås ved tæt samarbejde mellem medarbejdere, SiO og ledelsen

-    Regelmæssige runderinger skal skabe interesse for og viden om hensigtsmæssige arbejdsrutiner og optimeringer, der skal minimere risiko for nedslidning og ulykker

-    Ledelsen forventer og værdsætter at medarbejderne tænker sikkerhed ind i deres daglige arbejde

Samarbejdspartnere (bl.a. underentreprenører)

-   Vi styrker information, involvering og dialog gennem en offensiv rolle som aktiv samarbejdspartner på viden og praktik

-    Vi forpligter os til løbende forbedringer i samarbejdet, så vi kan tilbyde løsninger og serviceydelser på et fagligt bæredygtigt grundlag, - også med tanke på økonomien

Affaldssektoren

-    Vi bringer kompetencer og holdninger aktivt i spil, når det gælder samarbejde, videndeling og udvikling af arbejdsmiljøopgaver

-    Vi er fremsynede i samarbejdet og deltager gerne i arbejdsmiljøfora

-    Vi arbejder med løbende forbedringer i vores egen produktion.

Kommunerne

-    Vi er forudseende og sikrer, at kommunerne kan leve op til nationale og internationale målsætninger og være på forkant med fremtidige krav

-    Vi arbejder med en helhedsorienteret tilgang til opgaverne, frem for blot at tilfredsstille enkeltstående regler og mål.

-    Vi deler viden, planlægger og skaber løsninger på dette grundlag.

Borgerne

-    Vi informerer og involverer systematisk om tiltag, løsninger og muligheder, som kan øge sikkerheden i arbejdets udførelse og dermed også kundernes sikkerhed.

Renosyd
Søg:


Mest besøgte sider:
 
Velkommen
Dagrenovation
Åbningstider
Affald fra private
Genbrugspladser


Kviklinks:
 
Åbningstider
Affaldsplan 2010-2012
Besøg
Blanketter
Fra Affald Til Værdi - Renosyds Blog
Indsamling af Storskrald
Spørgsmål og svar
Værdibeviset
Værktøjskasse


Sorter dit affald:
Indtast den affaldstype, du ønsker at skille dig af med i feltet nedenunder for at se, hvilke ordninger, du kan bruge. Tryk derefter på knappen vis.