7 events i november: Mød lokalpolitikerne til en snak om fremtidens affaldshåndtering

"Hvorfor sorterer vi ikke organisk affald endnu? Kan virksomheder genbruge hinandens materialer? Er der virkelig nogen værdi i mine hullede sokker?" 

Affaldsplanen for 2019-2022 er lige nu i støbeskeen, og vi vil gerne invitere alle interesserede til en snak om indholdet.

Derfor står Renosyd og lokale politikere klar med kaffe på kanden 7 dage i november på genbrugspladserne og i udvalgte byrum. Her glæder vi os til at fortælle om planerne, få jeres input og naturligvis svare på spørgsmål.

Mød os her:

Ry Torvehal, onsdag d. 7. nov. kl. 16-18

Værdiparken Skanderborg, lørdag d. 10. nov. kl. 10-12

Odder Genbrugsplads, søndag d. 11. nov. kl. 10-12

Kvickly i Odder, onsdag den 14. nov. kl. 16-18

Ry Genbrugsplads, lørdag d. 17. nov. kl. 10-12

Galten-Skovby Genbrugsplads, søndag d. 18. nov. kl. 10-12

Hørning Genbrugsplads, lørdag den 24. november kl. 10-12

 

Hvad er en affaldsplan?
En affaldsplan beskriver planen for, hvordan vi sammen med borgere og erhverv sorterer, indsamler og behandler affaldet i de næste fire år. Og så sætter den retningen for, hvordan vi vil nå en række målsætninger - f.eks. i forhold til sammen med kunderne at finde fælles løsninger, der fremmer genbrug og genanvendelse.

Processen
Renosyds affaldsplan for 2019-2022 er nu under udarbejdelse. Herefter starter en godkendelsesproces i Skanderborg og Odder kommuner. Planen kommer i offentlig høring marts-maj 2019 og forventes af blive endelig godkendt og offentliggjort i juni 2019.